Sagen kort

Sagen omhandlede en kapitalejer i et konkursramt selskab, der havde anlagt retssag mod selskabets tidligere ejere og disses selskab.

Kapitalejeren havde nedlagt påstand om at have lidt et tab i forbindelse med at et salg af det konkursramte selskabs ejendomme var solgt for billigt til et nyt selskab ejet af det konkursramte selskabs tidligere ejer.

De sagsøgte nedlagde påstand om afvisning, som blev formalitetsbehandlet forud for den materielle behandling, hvilket de opnåede medhold i.

Da konkursboet succederer i selskabets retsstilling ved konkurs, er det således alene konkursboet der kan rette et sådan krav, medmindre kapitalejeren har lidt et direkte og individuelt tab.

I fald ejendommene var blevet solgt for billigt, ville denne skade være påført boets kreditorer i form af for lille udlodning af dividende.

Rettens afgørelse

Østre landsret fandt, at et sådan tab ikke ville have ramt kapitalejeren direkte og individuelt i forhold til selskabets og dets øvrige kreditorer og var derfor subsidiært i forhold til det konkursramte selskabs krav jf. selskabslovens § 361, stk. 1, 1. pkt.

Forud for anlæggelse af retssagen, blev der i det konkursramte selskab udsendt cirkulæreskrivelse med meddelelse om, at krav der ønskes forfulgt uden om boet, selvstændigt skulle anmode Skifteretten om fastsættelse af frist i medfør af konkurslovens § 137, stk. 1.

Kapitalejeren anlagde retssag uden om konkursboet og anmodede først efter svarskriftets indlevering, om frist i medfør af konkurslovens § 137, stk. 1.

Skifteretten fastsatte frist, hvilken efterfølgende blev ophævet af Østre Landsret i U.2020.2094 Ø, da der ikke var anmodet om frist straks og uden ugrundet ophold.

Kapitalejeren var af den grund afskåret fra at rette et krav, da kravet alene kunne være rettet uden om konkursboet, i fald betingelserne i konkurslovens § 137, stk. 2 var opfyldte.

Vores bemærkninger

Dommen fastslår, at man ikke har søgsmålsret med påstand om erstatning jf. selskabslovens § 361 blot fordi man er tidligere kapitalejer. Genstanden for et påstået krav i medfør af selskabslovens § 361, skal være med baggrund i en skade der har ramt en sagsøger individuelt og direkte, og må ikke være i konkurrence med et konkursbos øvrige kreditorer.

Indlægget Retssag vedr. erstatning i medfør af selskabslovens § 361 blev først udgivet på Nielsen & Østergaard Advokatfirma.

Ny beløbsgrænse for afgiftsfrie gaver

Du kan i 2022 give op til 69.500 i gave, uden at modtageren skal betale afgift, hvis modtageren er:

• Børn, stedbørn og deres børn, herunder adoptivbørn
• Forældre
• Stedforældre
• Bedsteforældre
• En person du har haft fælles bopæl med de sidste to år, fx din samlever
• Plejebørn du har boet sammen med i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og hvor opholdet begyndte ved dig inden barnet var fyldt 15 år. Højst én af plejebarnets forældre må have haft bopæl sammen dig sammen med plejebarnet.

Hvis modtageren er svigerbørn, kan du i 2022 give op til 24.300,- kroner i gave, uden der skal betales afgift. Et sviger barn er i juridisk forstand gift med et af dine børn.

Nye regler vedrørende børnefamilieydelse

Ændring for forældre, der bor sammen
Hvis forældrene bor sammen og har fælles forældremyndighed, skal ydelsen deles. Forældrene får automatisk udbetalt en halvdel hver til deres egen NemKonto.

Ændring for forældre, der ikke bor sammen
Den 19. oktober 2021 var en væsentlig dato for forældre, der bor hver for sig. Dette er skæringsdatoen, der afgør, hvorvidt ydelsen fra 1. januar 2022 automatisk skal deles mellem barnets forældre.

• Boede forældrene hver for sig før 19. oktober 2021, sker der ingen ændringer. Børne- og ungeydelsen bliver fortsat udbetalt til den ene forælder. Det kan aftales, at beløbet skal deles ligeligt.
  
• Forældre, der flytter fra hinanden den 19. oktober 2021 eller senere, får automatisk en halvdel hver. Det kan aftales, at beløbet blot skal betales til den ene forælder.

Hvis man har den fulde forældremyndighed, får man udbetalt hele børne- og ungeydelsen, uanset om man bor sammen eller hver for sig.

Ny købelov

I det nye år træder en ny købelov også i kraft.

Som noget nyt indeholder købeloven regler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Det kan være apps, digitale spil eller e-bøger.

Desuden forlænges formodningsreglen fra 6 til 12 måneder.

Det betyder, at hvis en mangel ved varen, det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for det første år efter leveringen, gælder der en formodning om, at manglen allerede var til stede ved leveringen.

Ændrede skatteregler for firma-elbiler

Skattereglerne ændres for dem, som har en firmaelbil og en ladeboks eller ladestander på deres private adresse, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren som en del af aftalen om fri bil.

Fra januar i år bliver man ikke længere beskattet af værdien af ladeboksen eller -standeren.

Overgår laderen til privat brug efter mindst et halvt år, vil man fra 2022 heller ikke blive beskattet af det.

Det halve år kan ikke tælles bagudrettet, men tidligst fra 1. januar. Laderen skal dermed overgå til privat brug fra og med 1. juli 2022.

Krav om anvendelse af hjelm på mindre motoriserede køretøjer

Fra 1. januar 2022 bliver det lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på elløbehjul og andre små motoriserede køretøjer.

Har man glemt hjelmen, får man en bøde.

Det nye krav gælder ikke kun motoriserede løbehjul, men også motoriserede skateboards og selvbalancerede køretøjer.

Større bøder for fartovertrædelser

Fra nytår bliver det dyrere at overtræde fartgrænserne.

Det er resultatet af et lovforslag, der blev fremlagt som led i udmøntningen af politiaftalen for 2021-23.

Ændringen betyder, at fartbøderne stiger med 20 procent.

I øjeblikket er den laveste bødetakst på 1000 kroner, hvis man overtræder fartgrænsen. Denne bøde vil efter nytår stige til 1200,- kroner.

Indlægget Vigtige lovændringer januar 2022 blev først udgivet på Nielsen & Østergaard Advokatfirma.

Grundet et højt sygefravær, indførte et danskejet flyselskab en stram sygefraværspolitik, der blandt andet indebar; daglig sygemelding, sygemelding til to telefonnumre, sygemelding senest 3 timer før planlagt mødetid, tro- og loveerklæring og krav om lægeerklæring, indkaldelse til sygefraværssamtale, overveje afskedigelse af medarbejdere med sygedage over 10 dage eller 8 perioder inde for et år.

Medarbejdersiden indklager, at flyselskabet misbruger sin ledelsesret i strid med Hovedaftalen, da de mener sygefraværspolitikken gennemsyres af en mistro til, at medarbejderne melder sig syg uden grund.

Hovedaftalen regulere, at ledelsesrettens udførelse skal være saglig, driftsmæssig begrundede og proportionelle for at være lovlige.

Medarbejdersiden mener ikke, at indførelse af skærpede krav i personalepolitikken jf. ovenfor, er driftsmæssigt begrundet.

Flyselskabet tilslutter sig, at sygefraværspolitikkens formål er at nedbringe sygefraværet, men ikke at medarbejder skal møde syge på arbejdet.

I praksis har flyselskabet anvendt politikken som en rettesnor for, hvad de havde af muligheder. I konkrete tilfælde, hvor en medarbejder helt åbenlyst var syg i længere tid, har er eksempelvis ikke været krav om daglige sygemeldinger. Flyselskabet havde ligeledes ej heller indført en automatik i reaktioner og afskedigelser grundet sygemeldinger og sygefravær generelt.

Arbejdsretten ligger til grund, at flyselskabet sygefraværspolitik tjener et driftsmæssigt formål, og ledelsesretten administreres proportionelt. Dette særligt fordi, der tages konkret stilling til det enkelte sygdomsforløb, og der ikke er indført en automatik i håndteringen.

Dommen viser, at der kan indføres særlige krav i en sygefraværspolitik, men også der er grænser for hvor langt ledelsesrettens rækkevidde er, og hvad der kan kræves af medarbejderen. Kravene skal tjene et driftsmæssigt formål og være proportionelle med behovet.

Hvornår en sygefraværspolitik overskrider ledelsesrettens grænser, er derfor altid en konkret vurdering ud fra de konkrete forhold.

Arbejdsrettens dom af 11. april 2019 – (AR 2018.0122)

Indlægget Indførelse af sygefraværspolitik udgjorde ikke misbrug af ledelsesretten blev først udgivet på Nielsen & Østergaard Advokatfirma.